Tænk naturligt.

Effektiv og med omtanke for miljøet

Betalingsbetingelser ved køb på nettet:

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål for, hvordan du handler på Gundals.dk Finder du ikke svaret herunder, er du velkommen til at kontakte os.

 

Ved din bestilling af varer på Gundals.dk accepterer du nedenstående aftalevilkår. Hvis du handler erhvervsmæssigt, skal du være opmærksom på B2B vilkårene nedenfor. Du kan altid finde de gældende betingelser på denne side. Derudover refereres til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.

 

Priser:

Alle priser er i danske kroner inklusiv moms og afgifter. Leveringsomkostningerne opkræves pr. pakke og varierer afhængig af antal af varer, varetype, vægt og volumen. Leveringsomkostningerne beregnes og fremgår inden gennemførelsen af købet. Vi bestræber os på at pakke i så få antal pakker som muligt.

 

På udvalgte varer/kategorier er leveringen gratis ved køb over et bestemt beløb. Dette fremgår altid af hjemmesiden.

 

Der tages altid forbehold for tastefejl, udsolgte varer, prisændringer fra leverandørerne samt ændringer i dansk moms og afgifter.

 

Den mail, der automatisk udsendes efter ordren er modtaget, er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke en accept på, at handlen gennemføres. I de tilfælde, hvor ordremængden ikke accepteres, vil kunden blive kontaktet af GUNDAL hurtigst muligt.

 

Afstemning af lagerbeholdning:

Når du handler på Gundals.dk, afstemmes lagerbeholdningen to gange: når produktet bliver lagt i kurven samt ved betaling af produktet. Vi bestræber os selvfølgelig altid på at vise den korrekte lagerbeholdning, men i enkelte tilfælde kan der forekomme uoverensstemmelse mellem den viste lagerstatus og den faktiske lagerbeholdning. Dette skyldes, at ikke alle sider opdateres med samme interval, og du kan derfor opleve at blive afvist ved forsøg på køb. Dette sker dog yderst sjældent.

 

Betaling:

Køb foretaget på Gundals.dk kan kun betales med MobilePay, bankoverførsel eller Visa/Dankort. Der betales pt. ingen kortgebyr på hjemmesiden.

 

Pengene bliver reserveret på din konto ifm., at ordren lægges på Gundals.dk. Vi trækker dog først pengene på din konto, når varerne afsendes til den ønskede leveringsadresse. I forbindelse med delleverancer trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske leverance. Hvis det viser sig, at vi mod forventning ikke kan levere hele eller dele af din ordre, kommer du kun til at betale for den faktiske leverance. Fakturaen sendes via e-mail. Fakturaen indeholder ikke følsomme oplysninger, det vil dog altid fremgå, at varerne er betalt med Dankort/kreditkort via MobilePay og af hvem.

 

Sikkerhed ved betaling af køb foretaget på Gundals.dk:

Ved betaling vil overførslen af dine kortinformationer og det aftalte købsbeløb ske i krypteret form via PBS-godkendt Payex-software. Gundals.dk gemmer ikke dine oplysninger. PBS har certificeret Gundals.dk til at anvende denne betalingsform, og det er derfor sikkert at betale med MobilePay

 

Vi benytter kryptering, så dine informationer er beskyttet mod tredjepart. Vi kan aldrig komme til at trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling. Retsligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:

 

•    Varen ikke leveres

•    Du benytter dig af din fortrydelsesret – se afsnittet nedenfor

•    Der hæves penge fra din konto, uden din forudgående accept

Personoplysninger:

Personoplysninger, som indtastes i forbindelse med køb på Gundals.dk, behandles af GUNDAL og eventuelle eksterne samarbejdspartnere i overensstemmelse med gældende dansk ret. Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling - herunder e-mail og varedata, som vedrører dig. Alle kundeoplysninger og informationer om bestillinger bliver behandlet strengt fortroligt, og vil aldrig blive videregivet til tredjepart.

 

I henhold til dansk lovgivning gemmes oplysningerne i fem år. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil din e-mail-adresse blive brugt i forbindelse med vores markedsføring indenfor de interesseområder, du via din tilmelding har givet samtykke til. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke afmeld i mailen eller ved at kontakte GUNDAL`s kundeservice, og dine oplysninger vil herefter blive slettet.

 

 

 Østerbyvej 4 7190 Billund   Kundeservice 75 33 27 11

 

Webshop fra e-hjemmeside.dk